Om os

Læs mere om vores hund EistlaI 2013 besluttede min mand og jeg os for at få en hund. Vores to sønner var flyttet hjemmefra og der manglede ligesom noget i vores hjem. Det skal her nævnes at vi aldrig før har haft hund.

Vi researchede grundigt og i lang tid hvilken race som passede til os. Den Islandske fårehund blev ved med at poppe op, når vi søgte efter de egenskaber vi gerne vil have i en hund. Derfor blev det netop denne race. Se under Om Racen

Det viste sig, at det jo er en race som laver få kuld om året, vi kontaktede derfor de fleste kenneler i Danmark og blev skrevet op til en hvalp. Vi fik Så vores første tæve, Hólarvik’s Eistla Eydis i foråret 2014. Det har vi ikke et sekund fortrudt. Hun er det mest elskelige væsen man kan tænke sig. Hun har et helt fantastiske temperament. Derudover er hun jo en meget smuk hund.

Udstillinger og stamtavle var ikke noget vi gik op i, vi ville bare være sikre på at få de egenskaber som vi søgte. Og det kan man jo kun ved at købe en hund med stamtavle.

Vi blev medlem af Islandsk fårehunde klub og deltog på vores første træf i sommeren 2014. Det var en helt utrolig dejlig oplevelse at se så mange Islandske fårehunde og se hvor forskellige de ser ud. Her mødte vi også mange søde mennesker som senere er blevet vores venner. Altid med hunden i centrum. På dette træf var der også mulighed for at prøve at udstille for sjov. Det gjorde vi og her blev vi bidt af spændingen ” hvad siger dommeren, hvilken bedømmelse får hun, hvilken placering”. Vi har derfor siden været til mange udstillinger med rigtig gode resultater. Se hundeweb.

Vi fik også mulighed får at få hende testet som hyrdehund. Det viste sig at hun var ret god til det. Vi kan desværre ikke dyrke den side, da vi bor i et parcelhus kvarter.

Da Eistla var ca. 1 år, besluttede vi at vi gerne ville have hund nummer 2 indenfor en overskuelig fremtid. Hvorfor så ikke få hvalpe med Eistla?

Jeg tog opdrætter uddannelsen i 2015 og fik derefter mit godkendte kennelnavn.

Vi har indrettet føde/hvalpe rum i et værelse i forbindelse med vore stue, så det kan jo med rette kaldes et stueopdræt.

Vi er medlem af:

Islandsk Fårehund Dansk Kennel Klub

 

 

Derudover har Anni taget opdrætteruddannelsen i Dansk kennel klub.

DKK Uddannet Opdrætter